Elsker du også de to f’er: Fisk og forår? Så kan det være, du også vil elske en kombination af de to – nemlig fisk om foråret. Der er så mange lækre forårsretter, man kan lave, hvor fisken kommer i fokus. Fisk er desuden ikke bare virkelig lækkert, det er også super sundt – og det anbefales, at man spiser det to gange om ugen. Mangler du inspiration til, hvad du kan lave med fisk? Så læs kig på disse forårsretter med fisk!

Fiskefrikadeller med råkostsalat

Hvis der er noget, der vinder hjerter hos både børn og voksne, når det kommer til fisk, så må det være fiskefrikadeller. Derfor er det den første forårsret med fisk. Det er ikke alle børn, der er lige vilde med fisk, så hvis du også har udfordringer med at få dine børn til at spise fisk, så kan det være, du skal prøve kræfter med denne netop denne forårsret med fisk. Fiskefrikadeller kan med fordel serveres sammen med en råkostsalat – eller alternativt pomfritter, hvis børnene er meget små. Derudover serveres det sædvanligvis med remoulade.

laks

Dampet torsk i ovn med grøntsager

Torsk er en utrolig lækker fisk, som man både kan tilberede på panden, i ovnen eller på grillen. Når det er forår, så er det måske anlagt at lægge det på grillen – og her kan denne ret også sagtens flytte ud. Det er ganske simpelt: Du skal bare have noget lækkert torsk og finde de grøntsager, du kunne ønske dig at spise dertil. Du kan f.eks. bruge porrer og gulerødder. Hvis du gerne vil lave det på grillen, så kan du i stedet for pakke det hele ind i sølvpapir og grille det således. Du kan servere forårsretten med fisk med persillesovs.

Salat med laks og avokado

Hvis du leder efter en rigtig super-food opskrift, så skal du måske prøve denne salat med avokado og laks: To super sunde ingredienser. Steg laksen på panden (eller grillen) med hvidløgspulver, salt, peber og citron. Imens det steges eller grilles, kan du lave en salat med friske salatblade, tomater, forårsløg, avokado og agurk. Du kan lave en dressing med olie, sennep, sherryeddike, salt og peber, som du hælder over. Det passer lige til at spise i forårssolen.

Honningmarineret laks – både til ovn og grill

I denne forårsret med fisk skal du bruge en hel laks, som har skinnet tilbage på den ene side. Denne hælder du over med en blanding af olivenolie, salt, peber, citron, akaciehonning, hvidlæg og timian. Laksen skal have omkring et kvarter på grillen ved 200 grader.

Torsk med nye kartofler og asparges

Denne ret passer perfekt til det sene forår, hvor du måske er begyndt at kunne plukke nogle kartofler op fra haven. Du koger kartoflerne i letsaltet vand, hvorefter du tager asparges og noget spidskål, som du skærer i tynde skiver. Alt dette – og torsken – pakker du ind i bagepapir, så det bliver lukket som en pakke. Dette giver du et kvarter i ovnen. Husk at krydr retten med salt, peber, og hvilke krydderier du nu ellers kunne have lyst til.