Vegetarisme er et koncept og en filosofi, der er blevet mere og mere udbredt de seneste år. Dog kan det virke svært at lave vegetariske retter, hvis man ikke er vant til det. Leder man online, kan man hurtigt blive forvirret af fremmede ingredienser, men det behøver faktisk slet ikke at være svært at lave vegetarmad.

Vil du være mere kød fri?

Vil du gerne være vegetar, eller blot være bedre til at lave måltider uden kød? Det er et rigtig godt valg fra din side. Produktionen af kød er ualmindeligt forurenende, og rødt kød er heller ikke særlig godt for din krop. Det protein, man får fra kød, kan nemt findes i grøntsager og andre alternativer, men den effekt, som kød har på vores miljø, kan ikke undgås, så længe man køber kød. Derfor kan du godt være stolt af dig selv, hver gang du vælger grøntsagsretter over retter med kød i.

veggie ret

Lav helt almindelige retter

Vegetarisme er nu så udbredt, at der findes rigtig mange lækre erstatningsprodukter. Erstatningsprodukter er produkter, der nemt erstatter kød i stort set alle retter. Du kan få vegetariske nuggets, du kan få vegetariske fileter, du kan få vegetarisk fars, og meget, meget mere. Dermed behøver du ikke at lave helt fremmede retter; du kan nemt være på hjemmebane med en klassisk lasagne, hvor kødet bare er skiftet ud med et vegetarisk alternativ; det gør det nemt at spise kødfrit.

Nyd lækre grøntsagsretter

Derudover er der rigtige mange lækre grøntsagsretter, som du kan lave selv. Hemmeligheden til at nyde ethvert måltid baseret på friske grønsager ligger i dressingen. Med den rette dressing kan man spise alle verdens grønsager. Men selvfølgelig handler grøntsagsretter ikke om at drukne sin salat i dressing; der findes mange måder at tilberede og spise grønsager på, lige fra at grille dem til at bage dem, til at stege dem, til at spise dem rå. Gør det til et eksperiment; madlavning er en leg, hvor du frit kan blande og kombinere smagssensationer.

Prøv noget nyt

Du skal huske på, at det heller ikke er farligt at prøve noget nyt. Mange andre kulturer har faktisk også mange vegetariske retter. Danmark har bare ikke selv særlig mange traditionelle vegetariske opskrifter, fordi vi altid har haft landbrug, og langt flere fisk end vi nogensinde har kunne spise. Men især asiatiske lande byder på mange lækre grøntsagsretter, som faktisk ikke er så komplicerede at lave. Ingredienserne er heller ikke altid så fremmede, som de måske kan lyde. Ellers er der jo intet galt i at lave en personlig fortolkning af andres opskrifter; den mad, du laver, skal trods alt spises af dig, og ikke af den person, der lavede den originale opskrift.

Et godt valg

Som sagt har du taget et rigtigt godt valg, når du vælger at indføre flere kødfrie måltider i din hverdag. Du behøver ikke at være vegetar for at gøre en forskel. Men de vegetariske grøntsagsretter kan nemt blive lige så lækre og simple at lave, som de kødretter, du kender. Du skal bare turde at gå i gang.